Arla laver undervisningstilbud til alle 6.klasser i Region Midtjylland

Skolebørn tilbringer en tredjedel af deres vågne timer i skolen, hvor både hoved og krop aktiveres og stimuleres, og derfor har de brug for sund og nærende mad til den lange skoledag - men også en god madkultur.                            

Med MADmovers inviterer Arla Foods regionens 6. klasser til at gentænke deres egen skolemad, og måden de spiser sammen på. Eleverne får altså mulighed for at gøre en forskel i deres klasse ved bl.a. at arbejde med spørgsmål som: Hvordan spiser vi sammen? Hvorfor spiser vi sammen? Hvilken betydning har måltidet? Hvad spiser vi? Hvilken betydning har indholdet af madpakken? Hvilke ændringer drømmer vi om?

MADmovers er et komplet undervisningsmateriale, der giver den enkelte lærer værktøjerne og øvelser til at guide sine elever igennem arbejdet med en konkret problemstilling i forhold til egen madkultur.

Tilmelding finder sted i foråret, og undervisningsforløbet ligger i efteråret 2017. Forløbet vil foregå i skoletiden på klassebasis, og undervisningsmateriale er gratis og udsendes direkte til skolerne.

Læs mere på: www.arla.dk/madmovers

Kontakt: Camilla Bisgaard-Petersen - camilla.bisgaard-petersen@arlafoods.com