Stauning whisky er på rekordtid blevet en af de mest anerkendte whiskyproducenter i Europa.

I den lille by Stauning laver man nu en whisky, som får skotterne til at kigge misundeligt over Nordsøen. Med lokale råvarer har folkene hos Stauning Whisky formået at lave noget af den bedste whisky man har set fra Danmark. Hos Stauning Whisky har man hvert år en række events.

Citat af Alex Munch, medstifter af Stauning Whisky:
”Stauning Whisky er med som ambassadør fordi vi gerne vil være med til at udbrede kendskabet til alle de dygtige midtjyske mennesker der lever af og for at levere et godt fødevareprodukt til de danske forbrugere. Produkter der ganske enkelt er i verdensklasse.”