Fish-á-deli Circus

Djurslands Kommuner Nord/Syd 2019

Det omrejsende madcirkus Fish-á-deli Circus har nye forestillinger på Grenaa Havn i marts 2019.

Med den absurde og poetiske cirkus- og madforestilling får du muligheden for at opleve en meget anderledes kultur- og madoplevelse med fokus på danske fisk og bifangster som danskerne normalt ikke spiser. Cirkusset er en 10 retters forestilling med alt fra fjæsing til strandkrabber på menuen.

”Vi har med Fish-á-deli Circus skabt et magisk univers omkring fiskene og fiskeriet. Vi laver denne kobling med et erhverv og kulturen for at skabe nye fortællinger og indtryk i en verden, hvor de naturvidenskabelige facts er begyndt at overtage kommunikationen omkring fiskene. Når du læser om rødspætter nu til dags, så får du facts omkring hvad den spiser eller hvor dybt den svømmer. Vi er inspireret af de fortællinger, der skaber billeder som man husker, men ikke nødvendigvis altid er faktuelle. Med cirkusset skaber vi en ramme omkring måltidet, der får folk til at spise fisk de normalt ikke vil spise som fjæsing og tang, hvor hjernen kobler fra og ikke nødvendigvis søger mening” siger idémanden bag Jakob Vinkler fra Institute of Meals i Ebeltoft. Cirkustruppen består af gøglere, musikere, skuespillere, kokke og kunstnere og denne unikke sammensætning er helt essentiel for skabelsen af rammen omkring måltidet.

Billetten koster 700 kr. og inkluderer fuld menu, drikkevarer samt forestilling

Følg os på Facebook her: https://www.facebook.com/fishadelicircus/

Tider og priser

Dato
Tidspunkt Pris
21.03 23.03
19.00 – 22.00 700 kr.
28.03 29.03
19.00 – 22.00 700 kr.

Find event

Pakhusvej, Grenaa Havn, 8500 Grenaa
Grenaa