Juelsminde/Hedensted Kommune

Food with a view

I Juelsminde og Hedensted Kommune har vi ikke stjerne-restauranter, men vi har udkig til stjernerne. Og til havet og skoven.

Maden og folkene i feriebyen Juelsminde er ægte. Fiskene kan hentes hos Juelsminde Fisk, som folk kommer langvejs fra for at handle hos. Krydderurterne plukkes i baghaven og maden bliver tilberedt og serveret af folk, som kender historien og lever midt i den.

 

God mad med eller uden tag over hovedet

Flere restauranter i Juelsminde og Hedensted Kommune serverer god mad+. Altså retter, som du kender, men med et twist af elegance - eller humor. 

Hvis du selv ønsker at lave mad, kan det gøres over bål på en af kommunens shelterpladser. Eller over grill på en af kommunens mange strande. Måske en havørred du selv har fanget ved kysten omkring Juelsminde – sølvkysten, som den kaldes.

Gastronomi i Hedensted Kommune, og i feriebyen Juelsminde i særdeleshed, handler i høj grad om alle de kvaliteter, der omringer maden. Hvem du nyder din mad med, hvor du nyder den, og hvordan du nyder den. Mad er mere end mad. 

  

ANBEFALINGER

Restaurant Liniepavilionen Restaurant Færgegården Restaurant Brasseriet Fiskebistroen på Juelsminde havn