Lemvig kommune

Det er med god grund, at egnens fødevareproducenter gerne skilter med, at maden er rundet af den lokale muld og vindens salt fra hav og fjord. For bag høj kvalitet gemmer der sig altid en god historie om råvaren, og en del af madoplevelsen er den viden om lokale traditioner og kultur, der følger med.

Nordvestjylland er et slaraffenland for den private gourmetkok. Her er naturen nemlig leveringsdygtig i alverdens lækkerier, der frit kan findes og plukkes til eget brug. Også kvaliteten af fødevarer til salg i kommunen er helt i top. Her kan du få alt fra den friskeste fisk, til det bedste kvalitets vildtkød, til grøntsager direkte fra den nordvestjyske muld.

Gider du ikke selv lave maden, kan du stadig smage den nordvestjyske kvalitet, der er et gennemgående tema i den mad, de laver på områdets cafeer og restauranter. Og udvalget er stort – her serveres alt fra klassisk dansk mad, friske fiskeretter, økologiske frokostretter til nordvestjysk tapas.

Smagen af Nordvestjylland er mange – men grundstoffet er den høje kvalitet af råvarer, der findes her!

 

ANBEFALINGER

Anbefalinger fra Jesper Krabbe, kok og ejer af Krabbefood

Pølse boden Thyborøn

Her skal du besøg fordi det altid er hyggeligt. Ikke blot i butikken, men også maden. Maden er sgu  bare hyggelig. Prøv i sær deres reje sandwich

Æ røe hal, Thyborøn

Det er altid det bedste fisk der findes på den lokale fiskeauktion. Det er den gamle fiskeauktion og steder emmer af historie. Bestil dagens fisk. Du er i gode hænder.

-

Slagter Mortensen 

Slagter Mortensen i Lemvig har sans for det gode håndværk og har altid kvalitetsprodukter. Gå hen til bageren Ejvind og køb et godt brød, så køb noget af
Slagter Mortensens fantastiske skinkesalat og
råsaltede skinke og sæt dig ned på havnen i Lemvig.

Anbefaling fra Charlotte, medejer af Klosterhedens Vildt

Charlottes anbefaling til Europæisk Gastronomiregions Spiseguide er Tambohus Kro og Badehotel

Her serveres de lokale råvarer, tilberedt helt fra bunden!
Der er lagt vægt på den ærlige, ægte oplevelse med autenticitet og kvalitet som reel prioritet.

 

På Tambohus ser man værdien i de enestående råvarer der eksisterer lokalt - her serveres Muslinger & hummer fra Jegindø, Fisk fra Vesterhavet, grøntsager fra Jegindø, vildt fra Klosterheden og gris fra Ausumgaard.

Køkkenet, hvor der nærværende syltes, henkoges, bages og brases, gør Tambohus Kro anbefalelsesværdigt - Omgivelserne giver naturligt stedet karakter - og da stedet også er badehotel er der mulighed for ophold med yderligere autenticitet oveni!

Prøv alt hvad der er vildt på Tambohus - sommerens specialitet er de møreste bøffer af krondyr!