Maden på Gasfabrikken er sæsonbetonet, og der er fokus på at bruge lokale leverandører og økologiske råvarer. Menukortet skifter med sæsonen, og det betyder også, at du ikke nødvendigvis kan bestille det samme som du fik sidst, men maden er altid virkelig lækker og smuk. ”Maden er sindssyg lækker, og du får virkelig meget for pengene.” – Stine Arnholtz.
På Gasfabrikken er maden ikke masseproduceret. De laver maden når du bestiller den, og den får ikke lov at stå inden den bliver serveret, de kommer med den når den er klar, det er høj prioritet. Brunch med friskpresset juice, lækre oste, pølse, yoghurt osv. er en fast del af menuen. Men dine brunchpandekager bliver først bagt når du bestiller dem,
de skal være friske, lune og sprøde.
Om aftenen kan du bl.a. bestille deres sæson-menu med både aperitif, vinmenu og kaffe til kun 795 kr. Du kan også bestille enkeltstående retter, eller sæson-menuen bare med øl- eller vinmenu til. Hvis du skal have mest for pengene, skal du bestille menuen som de har sammensat.
På Gasfabrikken får du en helhedsoplevelse, hvor de fysiske rammer og maden går op i en højere enhed. ”Jeg behøver ikke komme andre steder.” – Stine Arnholtz